Vi mennesker kan godt lide at tilkendegive vores hengivenhed og kærlighed til andre, og dette gør man specielt i vestlig og dermed også dansk kultur ved at have ringe på, der henviser til, at man er enten forlovet eller gift.

Nogle beholder også ringen på, efter den ene part er gået bort, fordi man stadig føler en sjælelig forbindelse til vedkommende, og man ikke har tænkt sig at blive gift igen; eller man føler sig optaget (i sjælen), indtil man har fundet den rette.

Den slags bruger man også som et pejlingspunkt ude i det sociale liv, om en person er optaget, før man begynder at lægge an på vedkommende – eller helst helt lader være.

Det er et godt virke til at signalere, hvor man er henne i livet også, så der ikke er noget at tage fejl af her.

Nogle mennesker kan også godt lide den besidderiske tanke om, at man er bundet sammen med et andet væsen, og at vedkommende “tilhører” en, men i så fald skal man måske lige blive tjekket for noget andet, hvis man har det sådan.

Men derfor skal man nogle gange tage den ring af, for selvom man gerne hver dag vil vise, at man er optaget og elsker en anden person, så bør man som minimum tage den af hver nat.

Det er ikke godt for blodomløbet, at man har sådan en ring, ofte af metal, omsluttet på ens finger; specielt ikke hvis ens finger fortsætter med at vokse.

Så skal huden også have sol, så hvis ringen holder et led fra fingeren til at få sol, så har den heller ikke godt af dette.

Dette er endvidere jo også et godt tegn på, hvis leddet på fingeren mangler farve, at man måske har taget ens vielses- eller forlovelsesring af.

Pas på dine fingre, men pynt dem med pæne ringe fra: https://caratdiamanter.dk/smykker/ringe